fredag den 24. oktober 2008

Ting 23: Evaluering


Ja, jeg var jo med til at køre det her, så i lang tid følte jeg mig særligt forpligtet til at kunne tingene på fingrene. Jeg har dog ikke været i stand til at opretholde et højt niveau hele vejen igennem, men jeg har valgt de ting ud, som jeg synes jeg kan bruge i mit daglige liv, privat såvelsom professionelt.
Men der er ingen tvivl: Det har været et vigtigt projekt, som bibliotekarer er vi jo nærmest forpligtede til at kende til web 2.0. Bare sørgeligt, at vi ikke har tiden til at holde os fuldt opdaterede hele tiden.
Jeg synes det ville være et fint tilbud, hvis vi kunne få vores brugere med på ideen osse.
Og så regner jeg selvfølgelig med at der osse kommer ting 24, ting 25, ting.......
Så på gensyn!

Ting 21: You tube

Nååh, den har jeg osse brugt længe - det er jo en fordel at være lidt bagefter, så er nogle af tingene kommet helt af sig selv.

Ting 20: Podcast


Nå, så er der en god undskyldning til at få De sorte spejdere i øret - endda med god samvittighed!

Ting 19: Google docs

Ork, den har jeg da brugt allerede, ikke på arbejde, men privat. Faktisk har jeg brugt den til bl.a. at få nedsat min ejendomsvurdering. Sådan!

Ting 17 og 18: Wikis


Jeg bruger wikier en del, ikke dagligt, men jævnligt. En dag tager jeg mig tid til at sætte mig mere ind i hvordan jeg selv kan yde noget til en Wiki. På litteratursidens nye version er det tanken, at vi osse skal have en læsernes egen wiki, så der kommer jeg nok i gang.

Ting 16: Technorati

Ikke min favorit-ting. Søgte på 23 ting - og fik Lene Bahrendorfs evaluering forrest. Det var da sjovt.

lørdag den 21. juni 2008

delicious del.icio.us

Den har jeg faktisk allerede oprettet, ved nu ikke rigtig hvad den skal bruges til - men jeg kan godt se ideen, sad i går ved info 3s computer og manglede mine Foretrukne - så dér!
Jeg skal osse lige sætte rss-feed til del.icio.us ind på min igoogle.

Billedgenerator


Jeg har fået ramme om Eriks maleri af blå kat. Jo mere man arbejder med de her web2.0 - ting, jo nemmere er det.

torsdag den 12. juni 2008

Facebook

Nå ja, den kan jeg jo, lagde nyt profil-foto på i går, så det kan jeg osse.

What pod?

Det er godt nok smart - når man kan den ene, så kan man osse den anden. Vod pod er på!

tirsdag den 27. maj 2008

Har jeg det hele med?

Har lige tjekket programmet, for at se, om jeg har alt med: og ja, jeg har blogget, chattet, flickr'd, librarything'ed og nu altså osse lavet radio. Radioen synes jeg er rigtig anvendelig, det er dejligt at kunne spille musik mens man alligevel er på computeren. Næste udfordring: VodPod.

mandag den 26. maj 2008

LastFM

Nu skal jeg prøve at lægge musikken over i min blog: jeg krydser fingre. Pu-ha, jeg føler mig gammel og træt - men lad mig nu se. Jeg har da ihvertfald noget dejlig salsa til at underholde mig imens.

onsdag den 30. april 2008

Flickr

Jeg har brugt Flickr til flere af indlæggene her på 23 ting, har været glad for den, men nogen synes Picassa er bedre, så den må jeg snart komme i gang med.

Chat


Jeg er ikke den store chatter - msn fik jeg aldrig rigtig fat i, men jeg synes det er ok, for jeg har jo chattet med spørgere på biblioteksvagten, og nu er der osse chat på facebook, så det går nok.
Nå, jeg er ellers ikke katte-menneske, men jeg synes de er smukke og fascinerende dyr, derfor denne "chat".

fredag den 4. april 2008

Gæt en kollega

Jeg glemte bl.a. at fortælle hvorfor jeg have videoen med The Julekalender med: Da familien kom tilbage efter over 12 år i udlandet, talte vi et mystisk pidgin-dansk: har du puttet din lunch-box i din mochilla (rygsæk) - og har du nu done your homework. Børnene og jeg havde "arbejdet" sammen på en international skole i Caracas i Venezuela i seks år, de som elever, jeg som library-teacher, og det smittede selvfølgelig af på vores sprog. Så da børnene skulle til at begå sig på dansk formanede jeg dem om, at de ikke skulle bruge engelske og spanske ord, for så ville deres nye danske kammerater jo tro at de pralede. Og hvad skete der: The julekalender blev vist i TV, og alle andre talte lissom os, ja, mine børn var nogle af de eneste, der talte et pænt dansk - så længe det varede.

fredag den 28. marts 2008

RSS -


mon rss egentlig er forkortelse for Rigtig Skide Svært. Jeg har bare ikke rigtig fattet ideen, men nu er det endelig gået op for mig, at det foregår på min iGoogle-startside og ikke min blog, så nu har jeg da ihvertfald løst min opgave. Men det var hårdt, og det har kostet lidt for meget tid.

onsdag den 19. marts 2008

Telefoner!


Jeg har den mærkeligste telefon. Den var egentlig rigtig smart da jeg købte den - det er den vel stadig, men den lever sit eget liv, som jeg ikke kan forstå. Jeg omtaler dem som den - den ene har nemlig opgivet ævred, så nu løber jeg rundt i huset og op og ned af trapperne med den ene, der er tilbage. Hvis jeg kommer for langt væk fra internet-stikket, så bipper den helt vildt, det lyder som om den kalder på sin Moar. Det er ikke særlig smart, for jeg bruger den meget i mit soveværelse, fordi jeg ringer til Erik hver aften, når jeg er kommet i seng - og så vågner jeg med et spjæt, fordi min telefon står ved siden af mig og bipper.
Den er heller ikke glad for at snakke for længe, nogle gange kan den klare nogle minutter, andre gange meget længere, men på et tidspunkt vil den uvægerlig bippe uden grund, og bagefter kan jeg se på displayet, at den har forsøgt at taste numre. Jeg lover mig selv snart at købe ny(e) telefon(er) - det skal så bare ikke være Kirk Twin!

onsdag den 12. marts 2008

Hunde til Gitte



Her er alle bogh / bøgh - hundene. Vi holder os til en smagfuld farveskala, kun sort og hvid, det passer bedst med møblerne! De hedder Mischa (hun er chefen), Gogge (han tror han er chefen), Coco (hun er smuk og doven og gider ikke være chefen) og Tumi, som bare er den lille - men som gø'r højst.

tirsdag den 11. marts 2008

23 ting

Så har jeg fået min egen google-forside. Jeg kan bl.a. se 3 spanske ord hver dag, så glemmer jeg ikke dem. Og så kan jeg lege hang-man - det er til mit engelske ordforråd.

onsdag den 5. marts 2008

Forår på diget

Onsdag nåede jeg at komme på diget i Ribe inden vejret blev elendigt igen. På vejen dertil så jeg tusindvis (nej, jeg overdriver ikke) af gæs på markerne og lærker i luften, og ude over diget fløj viber rundt i modvind.
Udenfor diget var det skønt, men indenfor er der ulækkert, fyldt med plastic i alle former og faconer - det der i løbet af vinteren er blæst i land hver gang det stormer. Øv, det er bare sørgeligt.

fredag den 29. februar 2008

Så kører 23 ting


Nu er 23 ting fløjtet i gang - det må gerne vise sig at blive timer, hvor vi kan slappe
af med opgaverne - men helt så afslappede som ham her lille Peter skal vi ikke håbe det bliver!

fredag den 1. februar 2008

Nej, jeg er ikke vred, jeg har bare
øvet mig i at overføre et
billede fra Flickr. Det er ikke
svært, men det kan være
besværligt at få det til at
se rigtig godt ud.